Billeje på Madeira

At køre rundt på Madeira er ikke for sarte sjæle, og derfor vælger mange at hoppe på arrangerede ture med busser, eller hyre private chauffører der kan transportere dem rundt på øen. Men at køre rundt i bil selv giver nu en frihed der ikke kan sammenlignes, og selvom Madeiras vejnet bestemt henvender sig til erfarne bilister, så kan du komme langt ved at forberede dig selv grundigt, og måske lige træne lidt ekstra derhjemme.

Madeira har mange strækninger med glimrende vejnet, f.eks. motorvejene og alle tunnellerne som gør transporttiden på kryds og tværs af øjen markant kortere. I Funchal kan du forvente ekstremt stejle bakker, og selv som passager kan man sidde med hjertet helt oppe i halsen, når bilen triller ned af vejene, og bremsen skal klodses i ny og næ for krydsende biler. De største udfordringer vil du møde når du køre væk fra kystbyerne og op i niveau, hvor vejene bliver smallere og hældningen vildere.

 

Tag med på køretur på Madeira

Tips til bilkørsel på Madeira

  • Lad være med at tro du skal køre Formel 1 – fart er livsfarligt her, så hold igen med speederen!
  • Hav styr på din kobling og vær tålmodig på vejene
  • Vær forberedt på meget modkørende trafik, smalle veje og risiko for stenfald. De lokale er vant til vejene og vil ofte køre meget hurtigere end du føler du kan – hold til siden, lad dem passere og lad være med at stresse.
  • Sørg for at få en bil med en ordentlig motor – du skal bruge en lejebil der kan klare øens mange stejle bakker!
  • Der køres i højre side som herhjemme, så her har du en klar fordel.
  • Forbered dig på mange tunneller, rundkørsler og ensporede veje

 

Find billig billeje på Madeira

 

Kreditering:

Øverste billede: Andre Rodrigues

Close